Lotusblomsten. ….
En selvbiografisk beretning om Jesu ungdom.

Anden del af en trilogi om Jesus liv.

Første del var Oliventræet.
Den handler om Jesus første år til han er ca. 6 år gammel.

Forfatter: Winnie Maj Nydahl

Udgivet på forlaget Fortuna i december 2007

Bogen er på 249 sider og koster i vejledende udsalg 279,-

Dernæst møder vi en personlig indledning til bogen af Jesus, som fortæller om hans mission. Om hvordan han gennem flere liv er "blevet" trænet til at løse den store opgave - som han har valgt i overensstemmelse med "Herren".

Herefter tages der hul på de i bogen eksisterende 21 kapitlerne, som skridt for skridt præsentere læseren for den ene gribende historie efter den anden. Historier skal i denne henseende forstås - som en beskrivelse af de situationer, der bliver del af Jesus opvækst. Herunder hans møder med andre søgende mennesker, hvor nogle krydser hans vej videre mod deres rute til at "få Gud" ind i hjertet - mens andre igen følger ham gennem flere måneder, når han rejser fra sted til sted i hans egen søgen og arbejde på at få en afklaring af hans tidligere liv.

I det følgende bringer jeg en situationsbeskrivelse eller stemningsbeskrivelse, der er kendetegnende for den atmosfære, der opstår, når Jesus indtræder i "healerens" roller.
Det er i sådanne situationer, hvor ordet mirakler let tages i brug.

En stemningsbeskrivelse.
Healing af et lille barn - der senere bliver døbt Jesabel - siderne 66-67

Optakt. Dagen inden har Jesus været på besøg på stedet - et slags børnehjem, hvor forsømte og efterladte børn fik hjælp. Her mødte han en kvinde, søster Martha, der så ham dybt i hans øjne og mærkede hans kontakt til Gud. Instinktivt vidste hun, at her var en person af særskilt støbning. Den efterfølgende dag vender Jesus tilbage med Nyame, som han mener kunne blive en erstatningsmor for et lille nyfødt barn, der var blevet efterladt foran døren til børnehjemmet af sin mor, der åbenbart ikke magtede opgaven.
Situationen er så den, at det lille barn har stærke smerter og har grædt længe, da Jesus når frem til stedet igen sammen med Nyame.

Citat. Side 66-67.
"Martha, dette er Nyame, som jeg fortalte dig om i går, og dette er Mirza, som jeg rejser sammen med. De to kvinder bøjede hovedet i en hilsen til Martha, der så på dem og smilede. Velkommen kære børn. Hvor er jeg glad for at se jer. Uden at forklare sig rakte hun nu den lille pige til mig og nikkede. Jeg tog barnet, mens jeg så lige ind i Marthas stærke blik, og jeg så fuldstændig tillid og ubetinget tro der.
Martha rejste sig, så jeg kunne sidde, og jeg satte mig med den forpinte lille krop i mine arme. Hun var udmattet af at skrige, men smertende drev hende til at forsætte, og jeg lagde nu min hånd på hendes mave. Lukkede øjnene og blev et med det lille menneske. Hendes smerte var min, hendes hjerteslag blev mit, og hendes hurtige gispende vejrtrækning gjorde mig tør i halsen.
Jeg koncentrerede al min kraft og sendte den ud i min håndflade. Jeg mærkede den healende varme og sendte den videre ind i barnet, mens jeg bad Herren om lov til at lindre hendes smerte. Alt omkring mig var væk. Jeg følte bare denne healende varme brede sig ud fra min hånd og ind i pigens krop, og jeg mærkede, hvordan hendes spændte muskler langsomt slappede af, og hendes gråd stilnede lidt for til sidst at høre op. Jeg blev siddende et stykke tid således og følte, hvorledes pigens åndedrag faldt mere til ro og blev regelmæssigt og til sidst lå hun rolig og afslappet i dyb søvn i mine arme. Så først åbnede jeg mine øjne og vendte tilbage til rummet, hvor jeg mødte Nyames målløse ansigt". Citat slut.

Citat. Side 102-103.
Jesus udtaler sig om de mange tyverier, som sker omkring dem.

"Det gjorde mig altid bedrøvet at opleve mennesker sætte kærlighed, omsorg og hensyn til side kun med det formål at berige sig selv. Der findes ingen blivende lykke i ting - måske et øjebliks betagelse, der hurtigt svinder bort og giver plads til en nagende tomhed, men det forstår mennesker ikke". Citat slut.

Et hovedtema i trilogien er Jesus "konflikt" eller rettere hans arbejde med de umiddelbare behov kontra opfyldelsen af hans "mission. Mange gange græder Jesus i sorg og savn over fraværet at hans egen familie. - Men igen og igen "rejser" han sig - finder sin balance - erkender at sådan skal det være - det er hans mission - det er hans opgave. Det modner ham og "uddanner" ham til at forstå andre menneskers sorg, smerte og lidelser. De efterfølgende tre linier rammer, som jeg oplever det - "sømmet hovedet".

Vi er i en situation, hvor Jesus må tage afsked med hans trofaste rejsefæller, Job, Mirza og deres tre børn. Denne familie skal returnerer hjem, mens Jesus er nu blevet 15 år og nye udfordringer i hans udvikling venter ham på hans videre færd mod Indien.

Citat side 108-109.
"Jeg vidste, at jeg havde min Gud med mig, men den nære kontakt til mennesker, jeg holdt af - en hånd at holde, en kind at kysse - den vil være væk. Det ville blive et stort savn for mig, men således var det bestemt"……..

…"Vi følte, at vi aldrig kunne slippe hinanden, men karavanen brød op, og det samme måtte mine mennesker gøre. Vore hænder slap, og jeg kæmpede for at blive stående på benene, mens de forsvandt længere og længere væk og til sidst kun var små prikker i det fjerne.
Så sank jeg sammen i større fortvivlelse, end jeg nogensinde havde følt. Jeg slæbte mig tilbage til det hus, vi havde boet i de sidste år, og der lå jeg i fuldstændig afmagt. Jeg følte, at alle havde forladt mig - selv min Gud, og jeg ønskede blot at forlade det hele.
Gråden gennemrystede min krop, og jeg bad fortvivlet Herren om at hjælpe mig i min smerte. Sindsbevægelsen må have været for meget for mig, for jeg faldt i en barmhjertig døs, der senere blev en dyb søvn, og i denne søvn kom Herren endelig til mig". Citat slut.

Hvad Gud fortæller Jesus skal ikke afsløres her - men det er stærke ord. Det er, som jeg oplever det, en kulminerede undervisning i åndsvidenskab, forklarelse og tydeliggørelse af den mission, som Jesus er kommet for at fuldføre.

Jesus har nu forladt Damaskus sammen med sine rejsefæller og er på vejen mod Indien. I begyndelsen af rejsen opstår der en situation, hvor Mirzas datter Mirjam møder en anden lille pige. De taler hvert sit sprog - og forstå som følge der af ikke hinandens ord - men efter en lille stund leger de sammen - som der ikke var nogle verbale grænser - talende til hinanden med hvert deres sprog og tilsyneladende går det helt fint. Den fremmede pige valgte at give Mirjam sin slidte dukke, som det var hendes pureste guld.

Mirza bemærker børnenes enkle måde at forholde sig til hinanden på - og Jesus kommer med nedenstående kommentar.

Citat side 89.
"Fordi vi holder op med at række ud og give af os selv til andre mennesker og i stedet skraber til os i den tro, at vi får mere ved at tage. Det er svært for de fleste at forstå, at kun ved at give modtager vi hundredefold tilbage, og at vi mister ved at tage fra andre, hvad vi ikke selv give". Citat slut.

De rejser videre på deres vej mod Indien - med stop i Babylon, hvor Job mødes med tæppekyndige mennesker som fortæller ham at hvis det er tæpper, som har hans interesse, så er det Persien, som er målet. Således bliver det mens Jesus senere forsætter med nye rejsefæller mod Indien.

Jesus vandre videre og når frem til sit første mål i Indien, som var et buddhistisk munkekloster.

Her bliver Jesus en længere periode og vokser. Ved et besøg hos en syg mand i den nærliggende by møder han en jævnaldrende pige, Maya.. Dette møde bliver optakten til en enestående historie, som ej heller skal afsløres her. - Men ligeså tryllebindende som resten af historierne og de tidligere.

Her får Jesus sin Bodhisattva indvielse og hans opmærksom henledes på hans fremtidige navn Maitreya.

De læsere, som er bekendt med de store mestre inden for teosofien vil kunne nikke genkendende til netop det navn.

Bogen er fyldt med en række fantastiske begivenheder, mirakler og situationer, som i den grad har tryllebundet mig. Fået mine energier til juble - og kroppen er blevet dækket af "gåsehud" . Hvad kan jeg fremhæve - hvad kan jeg undlade… en meget svær proces…

Mine varme anbefalinger gives hermed til læseren…

Sluttelig mine inderligste tak: til dels forfatteren, Winnie.

Dels til forlaget, som valgte at udgive bogen - men ikke mindst til "livet" over den inspiration, som jeg på det personlige plan har fundet i bøgerne…

Steen Jørgensen
www.steensforedrag.dk
sj@steensforedrag.dk