Martinus Kosmologi og Reinkarnation.

I 1890 blev Martinus født. I en alder af 30 år fik han en åndelig åbenbaring, som bevirkede at han fik "kosmisk bevidsthed". Denne bevidsthedsforandring resulterede i en gennemgribende forandring af Martinus virkelighedsoplevelser. Denne forandring bevirkede, at Martinus skabte det "Livets bog" senere kendt under navnt "Det Tredje Testamente". Der ud over har han skrevet en række symbolerbøger også kaldet "Det Evige Verdensbillede". Gennem i række forskellige love for åndelig tænkning grundlægger Martinus en hel ny moral og en meget anderledes måde at betragte verden på. En af de mest centrale ting i kosmologien er hans kosmiske analyser af "reinkarnationsprincippet". Ved hjælp af disse analyser påviser Martinus at tilværelsen er evig. Mennesket lever liv efter liv, hvorigennem det udvikler sig til højre og højre stadier.

Af andre elementer i Martinus Kosmologi kan nævnes. Livsenhedsprincippet, der handler om analyser, som fortæller os, at vi er levende væsener inde i levende væsen.

Polprincippet, er et princip, som fortæller noget om menneskets udvikling fra dyr til menneske. – Princippet bringer os gennem den fase, som Martinus kalder "De ulykkelige ægteskabers zone". Her finder vi nogle meget spændende analyser, som forklarer mange af de parforholdsproblemer, som vi kender eller ser i dag.