Velkommen til min sektion for politiske mærkesager
Rent drikkevand
Vores drikkevand lider – hvad kan vi gøre!
Mit første fokus er det vand, som kommer ud af vores vandhaner.
Det tema har jeg bearbejdet andets sted nemlig på blog tohuman, og du kan læse mere om det i det indlæg.
I det følgende vil jeg blot kradse lidt i overfladen på det tema. Og tro mig – det er slemt nok.
Når vi snakker om drikkevand, så må vi have en mente, at det kommer fra to kilder.
Den ene kilde er overfladevand, og den anden kilde er grundvandet.
Begge kilder bliver mere og mere belastet af forurening.
Problemstillingen er så at forholde sig til, hvordan vi kan reducere den forurening.
Først skridt er at finde kilderne til forureningen. Det er imidlertid ikke altid lige let.
Årsagen kan nemlig være mange år gammel. Nedlagte kemiske industrier og gylleforurening blot for at nævne et par kilder.
En lidt ældre rapport sætter meget godt spot på dette.
Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet
Elektrificering af transportsektoren
For at begrænse luftforureningen i vores byer er det nødvendigt at skifte de fossil drevne biler ud med EL biler.
Da jeg måtte investere i ny bil, så var det naturlige valg en EL-BIL. Det blev så til den røde skønhed, som se på et par af billederne her.
Det er en Kia E Niro, fuld elektrisk. På det andet billede, ser I min bil placeret ved kontorbygningen på min arbejdsplads.
På væggen er der monteret et ladepunkt. Det er en almindelig langsom lader, der kan levere op til 11 kW i timen. Det tredje billede er fra
en lynladestation på Frederiksberg. Se mere om denne lidt længere nede i teksten.
Opladning kræver i sagens natur strøm.
Denne strøm skal transporteres gennem Elnettet.
Det er derfor yderst vigtig, at vi får udvidet Elnettet til at kunne håndtere de større mængder af strøm, som fremtidens ladepunkter vil kræve.
Jo flere udbyder, der er til at løfte denne opgave, jo bedre vil det være for den enkelte forbruger.
Jeg tænker her på de firmaer, som opsætter ladepunkter forskellige steder. Dels langs motorvejene, men i særdeleshed i byerne.
På billede til venstre ses den nye lynladestation på Frederiksberg, som er sat op af Clever.
Næste skridt i processen er så at kunne skaffe grøn strøm!
Det er jo super med EL-BILER, men når strømmen fortrinsvis stadig er “sort”, så har vi et stykke vej at gå endnu.
Derfor glæder jeg mig personligt til at kunne sige, at jeg nu kun køre på grøn strøm. Den grønne strøm må så komme fra solceller, vindmøller eller vandturbiner i havene.
Alt dette teknik må så udvikles så det belaster naturen mindst muligt. Ak ja, vi har stadig masser af udfordringer.
Min egen EL-leverandør hedder Vindstød. De skriver dette om deres strøm:
Citat start:
“Bladordningen”
Som følge af Forbrugerombudsmandens indsats for at beskytte el-forbrugerne i Danmark i forbindelse med køb af klimavenlig strøm,
er der indført en ny mærkningsordning på elmarkedet.
Hvis en el-leverandør sælger ”grøn strøm” eller andre relaterede klima produkter skal produktet mærkes jf. principperne beskrevet i bladordningen.
Et grønt el-produkt har enten ét eller to blade afhængig af, hvor stort klimaaftryk der er. El-produkter, som ikke lever op til bladordningens krav,
kan ikke smykke sig med brug af bladordningens mærker.
Produkter med 1 blad er baseret 100% på strøm fra vedvarende energikilder. Dette sker eksempelvis ved at afdække kundens energiforbrug igennem opkøb af certifikater fra grønne energikilder.
Derved afdækker el-leverandøren kundens forbrug 1:1 med garanteret køb af grøn strøm.
Produkter med 2 blade er både baseret på 100% strøm fra vedvarende energikilder; men ud over dette skal el-leverandøren foretage klimatiltag
som reducerer CO2-udledningen og andre drivhusgasser tilsvarende til den energi, som de konkrete kunder bruger.
Hos Vindstød har vi fra dag 1 alene solgt el, baseret på danske vindmøller. Vi har således altid haft en el-deklaration som var 100% baseret på vind – aldrig kul, olie m.m. Dette fortsætter vi naturligvis og alle vores produkter vil have enten et eller to mærker. Citat slut.
Du kan læse mere om Vindstød her. Du føres videre til min sektion med links, hvorfor du kan klikke videre.
Prioritering af biodiversitet og flere plantebaserede landbrug
Når jeg har valgt at koble disse to mærkesager sammen. Så er det fordi, at de er uløselig forbundet med hinanden. Sagen er nemlig den, at den måde vore landbrug bliver drevet på nu om dage – ubetinget er medskaber af store planteørkner bestående af monokultur. Kvadratkilometer efter kvadratkilometer fylder det danske landskab med ens afgrøder. Det er helt logisk med til at begrænse mængden af planter. Det er også helt logisk med til at begrænse mængden af insekter, som måtte blive tiltrukket. Der bliver sprøjtet med diverse ukrudtsmidler. Ligesom der også bliver spredt gylle på markerne. Begge disse aktiviteter skaber forurening. Jeg har fx berørt Rent drikkevandsproblematikken i et andet indlæg. Forureningen er så med til at begrænse mængden af insekter, da forureningen enten skal slå uønskede planter eller insekter ihjel. Nu kunne den skarpsindige læse jo sige: Jamen Steen, der er jo masser af plantebaserede landbrug! Dertil må jeg svare ja – det er der. Men sagen er den, at de fleste landbrug dyrker foder til husdyrproduktion. Landbruget råder over noget, som ligner ca. 60 % af arealet i Danmark. Af disse ca. 60 % bliver ca. 82 % brugt foderproduktion til grise, køer, og hvad vi ellers har spærret inde under kummerlige forhold. Så man kunne med rette bede mig om at omformulere min tekst i retningen af følgende. De plantebaserede landbrug skal stoppe med at lave foder til dyr, og i stedet for skal de til at lave planteføde til mennesker.